NOS – En retronørds yndlingsakronym

NOS – eller New Old Stock – kan få enhver retronørd til at blive blød i knæene… og række ud efter sit kreditkort. Man skal efterhånden være heldig, hvis man falder over ubrugt hard- eller software i original emballage fra Amiga’ens eller C64’erens storhedstid. Og når man gør, skal man som regel også være parat til at betale for det. Og somme tider være indstillet på, at træerne ikke altid vokser ind i himlen…

Jeg synes lige, jeg vil vise et par af de ting, jeg er faldet over på det seneste.

The Three Stooges (C64, Disk)

Vi starter med spillet The Three Stooges til Commodore 64. En Cinemaware-klassiker, som jeg oprindeligt købte til min C64’er tilbage omkring 1990 – men som jeg var så tankeløs at skille mig af med sammen med resten af computeren.

Så da spillet dukkede op hos en engelsk sælger i perfekt stand – og oven i købet – i ubrudt emballage, måtte jeg bare købe det. Og hjem til samlingen er det kommet, hvor det nu stråler så fint på hylden i sin ubrudte indpakning.

The Three Stooges – C64 Disk (NTSC…)

Men som sagt, træerne vokser ikke altid ind i himlen. Det viste sig, at spillet var en NTSC-udgave, så helt identisk med den version, jeg engang havde, er det jo ikke. Faktisk er det – såfremt disketterne indeni overhovedet stadig virker – uspilleligt på en PAL-maskine. Men hvad gør det, når jeg ikke har planer om at pakke det ud?

Competition Pro 5000

Ud af det blå fik en tysk internetbutik pludselig en stribe “nye” gamle joystick-klassikere på lager. Et af dem var det kendte Competition Pro-stick i dets ikoniske sorte og røde udformning.

Da jeg kun har Individual Computers / Speedlinks replika af joysticket i samlingen, var det ikke noget, jeg kunne lade passere (indrømmet, jeg kan dårligt lade noget “new old stock”-passere).

Competition Pro 5000

Competition Pro-sticket fås i mange forskellige varianter. For eksempel har nogle microswitches i fireknapperne, mens andre er udstyret med de bløde “leaf switches”. I nogle varianter er sticket desuden forsynet med en fjedermekanisme, der skal holde det centreret og sørge for modstand, når det bevæges til siderne – i andre varianter løses dette med en massiv gummiring. Den version, jeg havde fået fat i var med leaf switches og gummiringen.

Og det er så her, træerne ikke gror ind i himlen igen: Denne variant af joysticket er kendt for at være urimeligt træg / stram at navigere rundt med på grund af gummiringens hårdhed.

ZipStick

Samme sted som jeg fandt Competition Pro-sticket, fandt jeg også et “new old stock” ZipStick. Af udseende ligner Zipsticket meget et Competition Pro, men nogle vil sige, at ZipStick’et faktisk er en kende bedre. Udseendet er lige så ikonisk – sort med gule knapper – og det er kendt for dets højlydte og ultrapræcise microswitches.

ZipStick Super Pro

Men heller ikke her gror træerne ind i himlen! For ZipStick’et fås åbenbart i en mindre kendt variant, hvor der i stedet for seks sprøde mikroswitches gemmer sig seks slatne kontakter, som hverken klikker eller giver et tydeligt feedback, når de aktiveres. Og det er selvfølgelig denne variant, jeg har fået fat i.

Skriv en kommentar