En skrue løs, når det kommer til joystick-design

Da jeg for godt et år siden skrev min anmeldelse af “THE C64 Mini”, var jeg noget skeptisk over for joystickets holdbarhed. Og med god grund. Foraer og Facebook-grupper har senere flydt over med næsten ens billeder af joysticks, som alle er knækket samme sted efter kort tids brug.

Oh snap! Den alt for korte skrue når kun lige op til dér, hvor styrepinden møder joystickets base. Og hvor pinden er svagest og mest belastet. Dårligere design kan man næppe forestille sig. (Billede fra Facebook)

Den skæbne har mit joystick endnu ikke lidt. Sandsynligvis kun fordi det har levet det meste af sit liv stående på hylden i sin æske. Sagen er nemlig den, at “styrepinden” i joysticket er håbløst konstrueret, hvor en kort skrue op igennem pinden er årsag til, at joysticket konsekvent knækker lige dér, hvor skruen slutter.

Årsagen er, at skruen slutter lige på joystickets tyndeste punkt og dér, hvor det bliver allermest belastet under brug. Jeg kan næppe forestille mig, at nogen ingeniør har regnet på brudstyrken i joysticket, for så havde man valgt en længere skrue.

På nettet er det heldigvis nemt at finde vejledninger til, hvordan man kan styrke joysticket ved at udskifte skruen med en længere. Jeg har nu gjort øvelsen på mit eksemplar, som en forebyggende foranstaltning, og herunder kan du se, hvad jeg har gjort.

Når man åbner joysticket, fremgår dets billige konstruktion kun alt for tydeligt. Underlige tynde og korte skruer holder det hele sammen, så sørg for at vælge en passende skruetrækker, så du ikke ødelægger kærv eller gevind.

Når du løsner de fire skruer i hvert hjørne af det lille “kryds”, så tryk krydset op mod styrepinden, når du løsner den fjerde skrue. Ellers vil fjederen, der gemmer sig under krydset, sende den sidste skrue på en flyvetur, så snart du har løsnet den. Og den kan være svær at finde igen (taler af erfaring!)…

Herefter kan du løsne den famøse skrue, som går op i styrepinden. Træk dernæst styrepinden forsigtigt op af den base, den er fæstnet i.

Den originale skrue – den til venstre på billedet – er så kort, at den faktisk gør mere skade end gavn.

Find nu boremaskinen, et passende bor og en skrue. Jeg fandt en afbryderskrue, som kun er lidt bredere end den originale skrue. Til gengæld er den omkring dobbelt så lang. Herefter borede jeg et hul med et 3 mm bor. Sørg for at bore lige – og gør det ad flere omgange, så det udborede plastic ikke klumper sig sammen og presser unødigt på hullets ydersider. Styrepinden er nemlig støbt af to stykker plastic og limet sammen, så her er endnu en svaghed. Bor lige så dybt, som skruen – hellere et par millimeter for meget end for lidt.

Hvis boret og skruen er bredere end det oprindelige hul, skal du også huske at bore hullet i pladen, som styrepinden er monteret i, bredere.

Nu er du klar til at samle joysticket igen. Jeg valgte at lægge en klat varm lim fra en limpistol ned en hullet, inden jeg satte den nye skrue i. Det gjorde jeg for at sikre, at skruen fæstnede sig godt i hullet, selvom skruen jo ikke bliver skåret ned i styrepinden. Jeg lagde også en klat lim ovenpå skruehovedet, for at modvirke, at den skulle få den idé at arbejde sig ud med tiden. Better safe than sorry.

Når først joysticket er samlet, er skruens funktion at sikre, at joysticket ikke brækker ved pindens base, hvor belastningen er størst. Den nye skrue er så lang, at den sikrer stabilitet op gennem hele pinden, og dermed er joystickets største svaghed elimineret.

Sådan! Udefra er der intet at se, men joysticket skulle nu gerne være langt mere holdbart. Efter et par timers stresstest med Super Cycle og Krakout holder mit i hvert fald stadig.

Skriv en kommentar