Kategorier
Amiga

The A500 Mini – Dur den til noget?

Det er lidt som om, at trenden med at producere nye miniudgaver af gamle spillekonsoller så småt er klinget af. Men forleden udkom alligevel den mini-maskine, jeg nok har ventet allermest på, nemlig mini-udgaven af Amiga 500 fra Retrogames Ltd.. Jeg har nu haft den i en uges tid, så her kommer, hvad jeg tænker om den.

I pakken med den nye mini-Amiga finder vi – udover selve maskinen – også en lidt mindre udgave af den klassiske “Tank”-mus og et joypad, der er inspireret af det joypad, der fulgte med Commodores CD32-konsol. Vi får desuden et HDMI-kabel i dejlig retro-beige, et USB-C-kabel og en trykt quick-start guide.

Tro mod sit forlæg

Før vi vender tilbage til joypad’en og musen, så lad os lige dvæle lidt mere ved selve computeren.

For den er faktisk et imponerende stykke design. Mini-udgaven af Amiga 500 har af rettighedsmæssige årsager fået en lidt alternativ navngivning, nemlig “The A500 Mini”, hvilket betyder, at der i stedet for bogstaverne “Amiga” på toppen af kabinettet blot står “The A500”. Men bortset fra det, er det virkelig en troværdig genskabelse af den ikoniske – og efter min mening ustyrligt flotte – Amiga 500.

Bagsiden afviger dog noget fra originalen med en række moderne tilslutningsmuligheder, så du blandt andet ikke behøver at finde en miniature-udgave af en TV-modulator frem, for at koble computeren til dit fjernsyn. Til gengæld finder vi en HDMI-port, en USB-C port til strøm (og en tænd-og-sluk-knap), tre USB-porte, hvor du kan tilslutte den medleverede mus og gamepad, et tastatur og eventuelt en USB-pen med WHDLoad-spil.

Ligesom mini-udgaven af Commodore 64, som Retrogames Ltd. udsendte for nogle år siden, er tastaturet blot til pynt, og ligeledes er diskettedrevet i siden også blot en fordybning i kabinettet, der ikke fører nogen steder. Mange har beklaget sig over, at tasterne ikke er anvendelige – men i den størrelse ville de alligevel have været et mareridt at bruge. Til gengæld havde det været en sjov detalje, hvis der havde siddet en SD-kortlæser i diskettedrevet. Ja, faktisk havde det været yderst passende, for hvis vi både skal have tilsluttet mus, joypad, tastatur og USB-stick til egne WHDLoad-spil, så er vi altså i port-underskud!

Alt i alt er jeg meget imponeret over, hvor tæt på originalen det er lykkedes Retrogames Ltd. at komme, og lige med undtagelse af, at jeg savner en USB-port eller en SD-kortlæser, så har jeg intet at udsætte på, hvordan The A500 Mini tager sig ud.

Så videre til selve softwaren.

De 25 indbyggede spil

Computeren er fra starten forsynet med 25 spil, som repræsenterer forskellige genrer og tidsperioder fra Amigaens levetid. Generelt er udvalget af titler fornuftigt, men der er ingen tvivl om, at indholdet er valgt efter, hvilke rettigheder man kunne få, også inden for et vist budget. De vigtigste titler i min bog er Pinball Dreams, Super Cars 2, Stunt Car Racer og Kick Off 2, men andre vil helt sikkert have andre favoritter.

De 25 titler er:

  1. Alien Breed 3D
  2. Another World
  3. ATR: All Terrain Racing
  4. Battle Chess
  5. Cadaver
  6. Kick Off 2
  7. Pinball Dreams
  8. Simon The Sorcerer (AGA Version)
  9. Speedball 2: Brutal Deluxe
  10. The Chaos Engine
  11. Worms: The Director’s Cut
  12. Paradroid 90
  13. Stunt Car Racer
  14. Zool: Ninja Of The ”Nth” Dimension (AGA Version)
  15. Project X
  16. The Sentinel
  17. F16 Fighter Pilot
  18. California Games
  19. Super Cars 2
  20. Qwak
  21. Dragons Breath
  22. The Sentnel
  23. Lost Patrol
  24. Titus the Fox
  25. Arcade Pool

Og så er der faktisk et ekstra spil, som kan downloades fra Retrogames Ltd.’s hjemmeside, nemlig “Citadel”, som netop er udkommet i en forbedret udgave, af de oprindelige programmører.

Flere af titlerne er AGA-versioner – det vil sige spil, der udnytter det udvidede grafikchipset, som fandtes i Amiga 1200, Amiga 4000 og CD32, og som derfor aldrig ville have kunnet køre på en Amiga 500. Men da maskinen jo er baseret på 100% emulering, ville det være dumt ikke at give brugerne muligheden for også at køre AGA-spil.

I skrivende stund er der ikke udgivet nogen opdateringer til den fabriksinstallerede firmware, og belært af erfaringerne fra Retrogames’ Commodore 64-maskiner, så kan vi nok forvente at få rettet eventuelle bugs og få nye features lidt hen ad vejen. Men selv i denne første udgave, er vi ret godt kørende.

Meget lig Commodore 64 Mini/Maxi-maskinerne, mødes brugeren af en karrusel, hvorfra de 25 forinstallerede spil kan vælges. Den bagvedliggende emulator bruger WHDLoad images af spillene, så som brugere skal vi ikke bekymre os om disketteskift, og loadetiderne er reduceret til et minimum. Det er dejligt bekvemt, om end man kunne håbe på understøttelse af ADF-filer i en fremtidig firmware, så vi også kan lege med Workbench og programmer, der ikke umiddelbart findes i WHDLoad-udgaver.

Det er muligt at justere skalering af billedet, så spillene passer til ens præferencer (og TV), ligesom man kan slå scan-linjer til, så billedet opleves mindre pixelleret og i højere grad minder om CRT-skærmen, man husker fra sin ungdom.

Til hvert spil er det muligt at gemme fire save-states, ganske som på de fleste andre af denne type retro-maskiner.

Høj kompatibilitet – efter lidt besvær

Et af punkterne i spil-karrusellen er muligheden for at tilgå indholdet på en USB-pen. Når først den er forberedt med nogle filer, som skal hentes fra Retrogames Ltd.’s hjemmeside, kan man ellers bare skovle WHDLoad-versioner af alle ens favorit-Amiga spil ind på USB-pennen, og spille dem på sin A500 Mini.

Det er dog her, at det godt kan blive lidt avanceret. De fleste spil virker “out of the box”, men det er faktisk muligt – og somme tider nødvendigt – at pille lidt ved indstillingerne i emulatoren. Fx hvilke enheder der sidder i hvilke joystick-porte (mus, joystick eller controller) men også mere avancerede ting som RAM-konfiguration, blitter modes og CPU emulering, hvor du kan balancere mellem ydeevne og kompatibilitet.

Der er en del konfigurationsmuligheder, så hvis et WHDLoad-spil ikke makker ret, kan løsningen ofte findes her.

Desuden vil der ved nogle titler være behov for at konfigurere knapperne på din controller, så de passer til det spil, du skal spille. I forhold til hvordan den slags skulle gøres med sindrige koder i filnavnene på The C64 Mini/Maxi-maskinerne, er det dog ganske ukompliceret.

De første dage bøvlede jeg en del med at få mange WHDLoad-titler til at virke ordentligt. Løsningen var en modificeret udgave af den WHDLoad-pakke, som skal lægges på USB-pennen. Efter at have lagt en nyere version af WHDLoad-softwaren og programmet AmiQuit (fra Amiberry-pakken) ind på USB-pennen, æder A500 Mini alle de titler, jeg har kastet efter den.

Du kan hente de opdaterede filer, som jeg har brugt, her: https://github.com/midwan/amiberry/tree/master/whdboot.

Indtil videre har jeg ikke oplevet problemer med slowdowns eller andre emuleringsglitches. I hvert fald ikke problemer, som jeg ikke har kunnet justere mig ud af, ved eksempelvis at tildele spillet mere RAM eller ændre på blitter-indstillingerne. Jeg har ikke målt, om der skulle være inputlag, men Pinball Dreams og andre Pinball-titler plejer at være de første, hvor jeg spotter den slags – og de kører præcis, som jeg ville forvente.

Mus og joypad

Og så tilbage til den medfølgende mus og joypad, som jeg lovede tidligere.

Lad os starte med sidstnævnte. Første gang, jeg fik en joypad i hænderne, var da jeg fik min PlayStation 1. Indtil da rynkede jeg på næsen af den slags primitive styredimser, for rigtige gamere brugte da joysticks! Men jeg må nok erkende, at jeg efterhånden har vænnet mig til at spille med en joypad – så jeg hører ikke til dem, der savner et klassisk joystick i A500 Mini-pakken. I hvert fald har Retrogames Ltd. vist, at de er langt bedre til at producere joypads, end de er til at lave joysticks, for dem, der fulgte med til deres Commodore 64-maskiner, var i hvert fald ikke for gode. Spillet Zool er dog et eksempel på, at styring med joypad ikke fungerer lige godt i alle spil.

Den medfølgende joypad ligger til gengæld fint i hånden, har en god tyngde, og knapperne er præcis så responsive, at man ikke er i tvivl om, hvornår den har registreret et input. Så selvom det virker lidt som et stilbrud, kommer der ingen sure mails over valget af joypad herfra. Desuden muliggør de ekstra knapper også bedre understøttelse af eksempelvis CD32 spil.

Teknisk set er det muligt at koble sit eget joystick til – enten via en DB9 til USB-converter eller fx Speedlinks USB-udgave af Competition Pro, men man savner hurtigt knapper til at navigere i menusystemet, og mange spil vil være umulige at spille, fordi man simpelthen ikke kan konfigurere sig ud af det.

Musen skal også lige have et par ord med på vejen. Med de karakteristiske kanter har Commodores første bud på en Amiga-mus fået øgenavnet “Tank Mouse”, som aldrig var kendt for sin behagelige ergonomi. Musen, der følger med A500 Mini, er modelleret efter den, men er krøbet en smule i vask og vejer næsten ingenting – takket være, at stålkuglen i bunden af musen er erstattet af et mere moderne optisk øje.

Der er ikke så meget mere at sige om musen, udover at den virker. Jeg har testet den lidt på en PC, men den er ikke nogen udpræget fornøjelse, og mit eksempler er endda en lillesmule skævt, så musen vipper på bordpladen. Til et spil Lemmings eller eller et slag Battle Chess, er der dog ingen problemer, og ellers kan man altid erstatte den med lige præcis den PC-mus, man ønsker.

Move over Playstation 4! En ny spillekonsol (ja, hjemmecomputer!) er i byen.

Konklusion

Prismæssigt ligger A500 Mini med en vejledende udsalgspris på 900 kroner i den lidt høje ende af Mini-segmentet. Som det altid er tilfældet med denne slags maskiner, kan man emulere de samme spil på en Raspberry Pi eller en god WinUAE installation på sin PC. For 900 kroner kan du helt sikkert også finde en velfungerende Amiga 500 og smække den til dit TV og få den ægte vare.

Hvis du gider. For det er her, A500 Mini har sin største styrke. Den fylder ingenting, og den kan uden problemer tilsluttes dit fjernsyn i stuen, i soveværelset, i sommerhuset eller hvor du nu lige synes, du skulle få lyst til et hurtigt spil Super Cars 2, Lemmings, Worms, Speedball 2 eller én af de mange andre Amiga-klassikere. I modsætning til den originale hardware (og altid den ægte vare), så skal du heller ikke bekymre dig om at recappe, skifte bælter i diskettedrevet eller lede efter et fjernsyn med en analog videoindgang. A500 Mini er plug-and-play.

Jeg roder for tiden selv lidt med at opsætte en Raspberry Pi 400, som prismæssigt matcher A500 Mini, og selvom man kan finde færdigstrikkede emulatorer, som blot skal hældes ned på et SD-kort, er der noget særligt over A500 Minis kabinet, mus og den retro-beige joypad, at jeg hellere vil spille mine Amiga-spil på den.

Jeg er derfor meget tilfreds med mit køb af A500 Mini, og håber at maskinen får så stor succes, at Retrogames Ltd. en dag får mod på også at producere en Amiga 600 eller 1200 i fuld størrelse. Jeg er i hvert fald klar!

A500 mini fylder ikke meget i stuen, men Lotus 2 lige fedt af den grund. Her ville den ægte vare hurtigt komme i pladsproblemer.

4 kommentarer til “The A500 Mini – Dur den til noget?”

Tak for en god artikel. Har selv købt den og har i starten af 90erne haft en ægte Amiga 500, 600 og CD32. Det jeg savner lidt, er mere forklaring på hvordan man bruger WHDLoad-softwaren.
Mvh
Erik

Hej Erik
Tak for din kommentar. Det letteste er altid at finde færdigpakkede WHDLoad-udgaver af spillene på nettet, som blot lægges på USB-drevet. Så vidt jeg ved, findes der en del spil, som rettighedshaverne har givet fri til download. Så du skal selvfølgelig lige tjekke, om det er lovligt, inden du henter noget fra fx https://grandis.nu/turran/FTP/ 😉

Mvh
Peter

Svar

Hej Peter. Tak for en fin anmeldelse. Jeg har lige bestilt et eksemplar af A500 mini. Jeg har et par spørgsmål som du måske kan svare på:

Kan man tilslutte en USB-hub til en af portene. Nu hvor der er så få USB indgange…….

Vh. John Lønborg

Hej John
Beklager det sene svar – er ikke altid lige god til at få tjekket, om der kommentarer 🙂

Men ja – du kan snildt koble en USB-hub til maskinen! Jeg har endda set folk, der har været snedige nok til at bygge dem ind i et 3D-printet miniudgave af et eksternt diskettedrev 🙂

Mvh
Peter

Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *